Thomas Bernhard Årsagen En antydning

Thomas Bernhard: Årsagen. En antydning.
Oversat af Søren R. Fauth
Omslag og sats: Katrine Lihn
Vejl. pris: kr. 199,-

OM BOGEN

I krigens sidste desperate år, oplever Bernhards alter ego som fjortenårig, hvordan hjembyen Salzburg langsomt går i opløsning under de allieredes tæppebombardementer. Den ydre terror har sit indre modstykke på kostskolen, hvor den unge dreng er helt overladt til nazisten Grünkranz’ nåde. Midt i al desperationen opbygges et fællesskab blandt byens hårdt prøvede civilbefolkning. Men med krigens afslutning begraves nazismens rædsler i ruinerne, og fællesskabet erstattes af en gennemgribende fortrængning. På kostskolen afløser en katolsk dagsorden den nazistiske, men det gør faktisk ingen forskel for den unge, kriseramte Bernhard.

Årsagen er en sønderlemmende kritik af Østrigs forfald til løgnen og fortrængningen, men først og fremmest er den et gribende portræt af et ensomt, fortvivlet og højt begavet ungt menneske, der får sin sensibilitet skærpet af krigens rædsler.

UDDRAG

”Disse optegnelser må noteres nu og ikke senere, de må noteres i dette øjeblik hvor jeg har mulighed for uden forbehold at hensætte mig i den tilstand jeg befandt mig i dengang i min barndom og ungdom og særligt i lære- og studietiden i Salzburg; jeg må gøre det med den ubestikkelighed og oprigtige skyldighed som er nødvendig for en sådan beskrivelse som antydning af dette sandhedens, virkelighedens og fakticitetens øjeblik dengang”.

 

Årsagen er den første af i alt fem autobiografiske romaner Thomas Bernhard skrev i perioden 1975-82.