Witold Gombrowicz’ dagbog blev til, mens han var i eksil i Argentina. I perioden 1939-1963 befandt Gombrowicz sig i Buenos Aires efter at være strandet på en rejse fra sit hjemland Polen ved anden verdenskrigs udbrud. Bag sig havde han et eksperimenterende forfatterskab, der havde gjort ham kendt i Polen og i kulturelle kredse i det øvrige Europa. Eksilet i Argentina gav Gombrowicz et helt nyt perspektiv på både polsk og europæisk kultur, og det er dette verdensbillede, man bliver præsenteret for i disse dagbogsoptegnelser. Intet er for stort eller småt til at finde plads på disse sider, der både kan læses som en selvanalyse og en kulturkritik af alle samtidige æstetiske og ideologiske værdier.

Witold Gombrowicz (1904-1969) skrev både romaner, skuespil og noveller. Dagbogen, der også tæller perioden 1959-69, anses for hans hovedværk.