John Milton: Areopagitica
– en tale for trykkefrihed, rettet til Englands Parlament
Oversat og med forord af Niels Henningsen
Omslag: Cecilie Svanberg
Sats: Narayana Press
Vejl. pris kr. 189,-

‘Areopagitica´ er et forsvarsskrift for trykkefrihed og angreb på censur, historisk, aktuelt og generelt. Den specielle titel stammer fra den oldgræske taler Isokrates´ skrift af samme navn, hvori denne plæderede for at moderere det radikale demokrati i Athen ved at genoplive rådet af veletablerede og kyndige borgere, der fra gammel tid havde haft sæde på højen Areopagos. Var Athen i krise på Isokrates´ tid, gjaldt det i ekstrem grad England i 1644, da hele landet lå i borgerkrig på alle fronter, ydre som indre, religiøst, politisk og etnisk, og intolerancen i denne religionskrigenes tidsalder i Europa rasede med bål og brand og censur mod ´de andre´, de anderledes tænkende og troende. Da Miltons eget parti, puritanerne, havde fået magten i det engelske parlament, greb også de til den bogcensur, som de så længe selv havde lidt fra konge- og kirkemagtens side. Da er det, at Milton skrider til et velargumenteret og i samtiden unikt angreb på selve censuren – 50 år før dens ophævelse i England og 200 år førend i Danmark. Et af omfang lille, men i historisk betydning vidtrækkende skrift, der hører hjemme i den tidligste fase af Oplysningen.

John Milton, engelsk digter (1608-74), mest berømt for sit store epos ´Paradise Lost´ (1667; da. ´Det tabte paradis, 2008), digtet over Bibelens syndefaldsmyte, hos Milton en allegori om Gud og Satan i kamp om menneskets sjæl, om dets syndighed og anger og mulighed for tilgivelse. Hertil indbød Miltons dramatiske tidsalder med dens krig på sjæl og legeme om såvel den rette tro som den rette styreform: borgerkrigen mellem puritanere og statskirke, parlament og kongemagt og mellem englændere, skotter og irere. Milton tog aktivt del heri, idet han, den lærde puritaner og republikaner, udgav en række skrifter mod konge- og bispemagt, foruden værker om sit folks historie, om opdragelse og retten til skilsmisse. I 1644 trodsede han tillige den af sine egne genindførte censur ved at udsende skriftet ´Areopagitica´, et historisk forsvar for trykkefriheden. Milton endte sine dage som fuldstændig blind, men havde således tidligt og klart set, hvad der var og er den ufravigelige betingelse for et samfund, der bygger på viden og fri udveksling af synspunkter.

“Giv mig frem for alle andre friheder friheden til at vide, til at ytre mig og til frit at argumentere efter min samvittighed.” (Fra ´Areopagitica´).

Niels Henningsen, født 1950, klassisk filolog og oversætter af en række centrale værker i europæisk filosofi, fra de tidligste græske filosoffer, over Platon, Aristoteles, Plotin, 1600-tallets Bacon, Descartes, Spinoza, Locke, senere Hume og op til Nietzsche, på tærsklen til vor egen tid

Witold Gombrowicz: Dagbog 1953-1958
Oversat af Rune Brandt Larsen
Omslag: Katrine Lihn
Sats: Narayana Press
Vejl. pris kr. 349,-

Witold Gombrowicz’ dagbog blev til, mens han var i eksil i Argentina. I perioden 1939-1963 befandt Gombrowicz sig i Buenos Aires efter at være strandet på en rejse fra sit hjemland Polen ved anden verdenskrigs udbrud. Bag sig havde han et eksperimenterende forfatterskab, der havde gjort ham kendt i Polen og i kulturelle kredse i det øvrige Europa. Eksilet i Argentina gav Gombrowicz et helt nyt perspektiv på både polsk og europæisk kultur, og det er dette verdensbillede, man bliver præsenteret for i disse dagbogsoptegnelser. Intet er for stort eller småt til at finde plads på disse sider, der både kan læses som en selvanalyse og en kulturkritik af alle samtidige æstetiske og ideologiske værdier.

Witold Gombrowicz (1904-1969) skrev både romaner, skuespil og noveller. Dagbogen, der også tæller perioden 1959-69, anses for hans hovedværk.

Fjodor Dostojevskij: Det døde hus
Oversat af Trine Søndergaard
Omslag: Katrine Lihn
Sats: Frederik Storm
Vejl. pris kr. 329,-

‘Det døde hus’ er Dostojevskijs måske mest personlige roman, baseret på hans ti år i fangelejr og landflygtighed i Sibirien, straffen for en deltagelse i en politisk studiekreds. Romanen følger den adelige straffefange Gorjantjikovs oplevelser i en sibirisk fangelejr, hvor han stifter bekendtskab med en broget skare af medfanger fra alle lag og egne af det russiske samfund. Med psykologisk dybde beskrives forbrydelsens væsen og det særlige lejrliv, der som en modpol til det omgivende samfund har udviklet sine egne normer og regler. Romanen blev Dostojevskijs andet gennembrud efter 1840’ernes tidlige værker og kan ses som en forløber for hans senere store værker. Mange af de kendte personer fra romaner som ‘Idioten’, ‘Forbrydelse og straf’ og ‘Onde ånder’ findes i deres urform i disse ’Optegnelser fra det døde hus’.

Guðbergur Bergsson: Tre mand vendte tilbage
Oversat af Erik Skyum-Nielsen
Omslag: Matilde Rasmussen
Sats: Narayana Press
Vejl. pris kr. 249,-

På et isoleret sted ved Islands sydkyst, hvor der aldrig sker noget som helst, modtager man efterretninger om verdenskrigens rædsler. Inden man ved af det, har begivenhederne sendt deres forgreninger til stedet, og nutiden holder sit indtog med uforudsigelige følger. Forfatteren tegner et knivskarpt billede af et samfund ved et vendepunkt, af menneskets evige kamp for sin tilværelse, kampen mod uvidenhed og ensomhed, og mellem sandhed og løgn, mod dumhed og griskhed. Og historien gentager sig til stadighed under nye og ændrede vilkår, generationer kommer og går … men slægtens ånd fornægter sig ikke, ingen kan flygte fra sig selv.

Romanen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2016.

Guðbergur Bergsson (f. 1932) har skrevet et stort antal bøger, oversat fremstående værker og bidraget med artikler til aviser og tidsskrifter. Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger for sine værker, bl.a. Den Islandske Litteraturpris og Det Svenske Akademis Nordiske Pris.

Friedrich Nietzsche: Morgenrøde – Tanker om de moralske fordomme.
Oversat og med indledning og noter ved Niels Henningsen
Omslag og sats: Katrine Lihn.
Vejl. pris: kr. 279,-

Nietzsches “Morgenrøde” udkom i juli 1881, men dæmrede for ham halvandet år tidligere. Ved nytårstid 1880 døjede han ikke blot med sine fysiske kvaler, men led tillige under bruddet med sin alfaderlige ven Richard Wagner, tidens store kultfigur. Nietzsche havde taget sin afsked fra universitetet året før, af helbredsgrunde, men i lige så høj grad skuffet i sine ideale forventninger og samtidig isoleret i den akademiske verden; og endelig var han led og ked af forholdene i Tyskland, lige fra sin families småborgerlighed og gråvejret til det nye tyske kejserriges oppustede nationalisme og militarisme.

Nietzsche var da nær ved at tage livet af sig, men blev reddet af en ”erkendelsestørst” efter at udforske menneskenes åndelige og moralske fordomme, med sig selv som ‘eksperimentatrium’. For at at komme væk fra det hele drager han til Italien, ned til frisk luft, smukke omgivelser og en sundere levevis, for dér at påbegynde en ”gåture- og tagkammereksistens”, en helse for krop og sind og en egen, lutret tænkning. En forjættendde morgenrøde for både mand og værk.

Værket består af i alt 575 små og større tekststykker, hvori Nietzsche reflekterer videre over alt, kun alt for menneskeligt (der var titlen på hans foregående værk). Værkets fragmentariske karakter reflekterer i sig selv den gamle verdens opbrud til den frembrydende modernitet samtidig med at det udtrykker den erkendendes forsøg på at være loyal over for denne kompleksitet. Nietzsches ætsende analyser af vægtige problemstillinger og hans træffende iagttagelser såvel som den store integritet, der bærer dem, vil fortsat tale til læsere af i dag.

“Morgenrøde” er det sidste af Nietzsches store værker, der hermed for første gang foreligger på dansk.

Filosoffen Friedrich Nietzsche (1844- 1900) var født i Tyskland (Sachsen) ud af en præsteslægt. Professor i klassisk filologi 1869-79. Nietzsche spænder i sin filosofi over en perspektivrig kritik af både kultur, religion, moral, kunst, sprog og erkendelse. Han er berømt eller berygtet for sine ord om, at “Gud er død”; men hans filosofi er samtidig et vedholdende forsøg på at afkode den deraf følgende nihilisme og på den anden side at skabe modværdier – måske nye, men da mere livskraftige illusioner. Hans mest kendte værk er Således talte Zarathustra. Ved sin filosofis talrige facetter, vide udblik og en inciterende formuleringskunst er Nietzsche forblevet en stadig levende og diskuteret inspirationskilde. Selv skulle han ikke opleve noget af al denne yndest: ved årsskiftet 1888-89 udsluktes hans bevidstheds lys, og han forblev lige til sin død formørket.

Thomas Bernhard: Et barn.
Oversat af Søren R. Fauth
Omslag og sats: Katrine Lihn.
Vejl. pris: kr. 199,-

I Thomas Bernhards femte og sidste selvbiografiske roman følger vi ham i hans første syv leveår. Fra hans landflygtige fødsel i Holland, hvor hans alenemor forsørger ham i hans første leveår, til hans liv hos hans bedstefar i Østrig og Tyskland i de efterfølgende år.

Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition. Et barn er den sidste af fem selvbiografiske romaner, som udkom i årene 1975-82. De fire første, Årsagen. En antydning (da. 2011), Kælderen. En unddragelse (da. 2012), Åndedrættet. En afgørelse (da. 2013) og Kulden. En isolation (da. 2014) er alle udkommet på Forlaget Sisyfos.

Pressen skrev om Årsagen, Kælderen, Åndedrættet og Kulden:

”At lytte til Bernhard er at prisgive enhver illusion, man måtte have om verden. At lade en insisterende, idiosynkratisk stemme trænge ind gennem trommehinden og sige tingene, som de er, at sige dem hensynsløst, groft, ubønhørligt, at skrælle de behagelige løgne af for at nærme sig sandheden, hvor infam den end måtte være”

– Weekendavisen

”100 tætte siders sortsyn og misantropi forvandles til magi og ren eufori”

– Berlingske

”Selvbiografien, med sine i alt fem bind, er et stort centraleuropæisk mesterværk”

– Politiken

Når hun så mig, så hun min far, hendes elsker som havde ladt hende i stikken. I mig så hun kun alt for tydeligt ham der havde ødelagt hende, det samme ansigt, ved jeg, for jeg har trods alt engang set et fotografi af min far. Ligheden var forbløffende. Mit ansigt lignede ikke kun min fars, det var det samme ansigt. Den største skuffelse i hendes liv, det største nederlag indtraf i det øjeblik jeg kom til verden. Og skuffelsen kom hende i møde hver dag jeg levede sammen med hende. Selvfølgelig mærkede jeg hendes kærlighed til mig, men samtidig altid også hadet til min far som stod i vejen for min mors kærlighed til mig. På den måde blev min mors kærlighed til mig, barnet født uden for ægteskab, altid undertrykt af hadet mod dette barns far; kærligheden kunne aldrig udfolde sig frit og med den største naturlighed.

László Krasznahorkai: Modstandens melankoli
Oversat af Peter Eszterhás
Omslag og sats: Katrine Lihn.
Vejl. pris: kr. 329,-

OM BOGEN

En lille landsby i det sydøstlige Ungarn hjemsøges af et cirkus der medbringer en kæmpe blåhval på en blokvogn. Med cirkustruppens ankomst begynder byen at forandre sig og et faretruende oprør tager sin begyndelse.

UDDRAG

”Hverdagenes vante orden var afløst af et stadig mere omsiggribende kaos, fremtiden syntes uforudsigelig, fortiden uigenkaldelig og alle dagliglivets foreteelser så vilkårlige, at man for så vidt kunne forestille sig hvad som helst, for den sags skyld også at ikke en eneste dør i verden længere kunne åbnes, eller at hveden groede med akset nedad, eftersom det kun var symptomerne på den destruktive desintegration, der var mærkbare, mens årsagerne blev ved med at være uoverskuelige og abstrakte, følgelig var der intet andet at gøre, end hårdnakket at gribe til hvad som helst, blot det var håndgribeligt.”

László Krasznahorkai er født i Gyula i Ungarn i 1954. Han er en af Ungarns vigtigste samtidsforfattere og er blevet tildelt en række litterære priser i Ungarn, Tyskland og USA for sine romaner og noveller. I 2015 modtog han The Man Booker International Prize. Sammen med landsmændene Imre Kertész, Peter Nadas og Peter Esterházy udgør han en generation af forfattere, der alle har haft deres gennembrud i tiden efter Anden Verdenskrig. Hans stil bliver ofte sammenlignet med forfattere som W.G. Sebald og Thomas Bernhard, mens hans eksistentielle tematikker kan sammenstilles med Kafkas, Gogols eller Dostojevskijs. ”Modstandens melankoli” er den første af hans romaner, der er oversat til dansk.

Thomas Bernhard: Kulden. En isolation.
Oversat af Søren R. Fauth
Omslag og sats: Katrine Lihn.
Vejl. pris: kr. 199,-

OM BOGEN

I Thomas Bernhards fjerde selvbiografiske roman Kulden. En isolationer den lungesyge Bernhard indlagt på lungesanatoriet Grafenhof. Hans sygdom forværres af lægesjusk og han svinger imellem oprør og tilpasning i løbet af det lange ophold. Imens løsnes hans bånd til familien, der bliver ramt af et dødsfald hvilket på godt og ondt sætter den unge Bernhard fri.

UDDRAG

»Siddende på træstubben så jeg mig banke på alle disse husdøre, men der blev ikke åbnet for mig. Jeg var altid blevet afvist, aldrig accepteret, aldrig taget imod. Mine fordringer var aldrig blevet accepteret, mine krav var de mest storhedsvanvittige, krav som et ungt menneske sætter så højt at de ganske enkelt ikke kan accepteres, de mest storhedsvanvittige krav til livet, til samfundet, til alt. Derfor måtte jeg i mit hovmod der gjorde krav på alt, hele tiden eksistere med nakken dukket. Hvordan var det nu det egentlig hang sammen, sagde jeg, altså kronologisk?, hvorefter jeg pakkede alt det som var pakket ind og snøret sammen, ud igen, lidt efter lidt, nu havde jeg den nødvendige ro, og før jeg havde fået pakket alt ud, krigen og dens følger, min bedstefars sygdom, min bedstefars død, min sygdom, min mors sygdom, hele min families fortvivlelse, deres knugende livsomstændigheder, håbløseeksistenser, pakkede jeg det hele ind igen og snørede det til. Men jeg kunne ikke lade denne sammensnørede pakke ligge, jeg måtte tage den med mig igen, og af og til åbner jeg den og pakker den ud, for derefter at pakke den ind igen og snøre til.«

OM FORFATTEREN

Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition. Kulden. En isolation er den fjerde af fem selvbiografiske romaner, som udkom i årene1975-82. De tre første, ’Årsagen. En antydning’ (da. 2011), ’Kælderen. En unddragelse’ (da. 2012) og ’Åndedrættet. En afgørelse’ (da. 2013), er alle udkommet på Forlaget Sisyfos.

Min blege bror. Tysk kortprosa efter krigen
Oversat af: Selma Rosenfeldt-Olsen
Omslag og sats: Katrine Lihn
Vejl. pris kr. 229,-

OM BOGEN

Af Ilse Aichinger, Alfred Andersch, Ingeborg Bachmann, Hans F. Bender, Wolfgang Borchert, Heinrich Böll, Friedrich Dürrenmatt, Wolfgang Hildesheimer, Marie Luise Kaschnitz, Elisabeth Langgässer, Luise Rinser, Arno Schmidt, Wolfdietrich Schnurre & Martin Walser.

Efter Anden Verdenskrigs afslutning befandt hele Centraleuropa, og særligt Tyskland, sig i nulvte time, Stunde Null, som tilstanden også betegnes. Intet sted viser dette tomrum sig tydeligere end i litteraturen, for hvad kan man skrive om, når alt ligger i ruiner? Kortprosaforfatterne valgte at beskrive det, som var. De fikserede på denne måde virkeligheden i et røntgenblik og fremviste situationen i hele sin fortvivlende håbløshed; kun sådan kunne et håb få lov til at spire igen. Min blege bror. Tysk kortprosa efter krigen tæller – udover store, anerkendte forfattere som nobelpristageren Heinrich Böll, Ingeborg Bachmann og Arno Schmidt – også mindre kendte forfattere som Elisabeth Langgässer, Hans F. Bender og Luise Rinser. Flere af teksterne indeholder skildringer af hverdagsliv, eller mangel på samme, i en turbulent efterkrigstid, som er farvet af hungersnød, inflation og enorme traumer, psykiske som fysiske. Andre tekster peger mere frem mod kortprosaens videre udvikling og på udviklingen inden for nyere litteratur generelt.

Thomas Bernhard: Åndedrættet. En afgørelse.
Oversat af Søren R. Fauth
Omslag og sats: Katrine Lihn.
Vejl. pris: kr. 199,-

OM BOGEN

Den tredje selvbiografiske roman af Thomas Bernhard er det selve hans eksistens, der er på spil. Som attenårig bliver han indlagt med en alvorlig lungesygdom og svæver længe mellem liv og død. På dødens rand vælger han imidlertid at kæmpe sig tilbage til livet, mens flere i hans nære omgivelser allerede har givet op. Hans skæbne som kunstner bliver samtidig beseglet, da lungesygdommen tvinger hans liv i en ny retning.

UDDRAG

”Jeg ville leve, alt andet betød ingenting. Leve, jeg ville leve mit liv, på den måde og så længe som jeg ville. Dette var ikke et højtideligt løfte, men noget som den der allerede havde været opgivet, bestemte sig for i dét øjeblik hvor den anden foran ham var holdt op med at ånde. Af to mulige veje havde jeg denne nat i det afgørende øjeblik bestemt mig for livets vej. Det er meningsløst at tænke over om denne beslutning var rigtig eller forkert. Den kendsgerning at det tunge, våde vasketøj ikke var faldet ned over mit ansigt og havde kvalt mig, var årsagen til at jeg ikke ville holde op med at ånde. Jeg ville ikke, som den anden foran mig, holde op med at ånde, jeg ville fortsætte med at ånde og leve videre. Jeg skulle tvinge sygeplejersken, der var overbevist om at jeg skulle dø, til at føre mig ud af badeværelset og tilbage til sygesalen, og derfor skulle jeg ånde videre. Havde jeg blot et øjeblik slækket på denne vilje, ville jeg ikke have levet en eneste time til. Det var op til mig om jeg skulle fortsætte med at ånde eller holde op. Det var ikke ligbærerne i deres obduktionskitler der kom ind i badeværelset for at hente mig, men de hvidklædte plejere der førte mig tilbage til sygesalen, sådan som jeg ville det. Jeg bestemte hvilken af de to mulige veje jeg skulle gå. Vejen ind i døden ville have været nem. Også vejen ind i livet havde den fordel at være selvbestemt. Jeg mistede ikke alt, jeg beholdt alt. Det tænker jeg på når jeg vil videre. ”

Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition. Bernhard har inspireret europæiske forfattere som Imre Kertész og Elfriede Jelinek og danske forfattere som Christina Hesselholdt, Lars Frost, Peer Hultberg og Jeppe Brixvold. Åndedrættet er den tredje af fem selvbiografiske romaner, som udkom i årene 1975-82. De to første Årsagen. En antydning og Kælderen. En unddragelse udkom på Sisyfos i 2011 og 2012.

Witold Gombrowicz: Kosmos.
Oversat af Rune Brandt Larsen
Omslag og sats: Katrine Lihn.
Vejl. pris: kr. 249,-

OM BOGEN

To unge  mænd, Witold og Fuks, forlader storbyen for at hellige sig studier i den polske Zakopane-provins. De indlogerer sig på et privat pensionat, men finder udenfor pensionatets have et mærkværdigt syn i form af en hængt spurv. Mysteriet om hvem der har hængt spurven tager form af en detektivgåde de to unge mænd forsøger at løse. Familien bag pensionatet bliver dybt involveret i opklaringen af mysteriet, der imidlertid tager en absurd drejning.

Gombrowicz’ udgangspunkt i detektivgenren udvikler sig i løbet af Kosmos til at blive en eksistentiel fabel om mening og fortolkning af virkeligheden, mens det oprindelige mysterium om spurven fortaber sig i tåger.

Kosmos er med Gombrowicz’ egne ord: “ikke en almindelig roman, der fortæller en historie, lad os sige en tragisk kærlighedshistorie. Det centrale tema i romanen er selve tilblivelsen af dens historie, med andre ord tilblivelsen af en virkelighed … I romanen ser vi, hvordan en given virkelighed stræber efter at blive til ud fra vores associationer, dovent, kejtet … i en jungle af misforståelser og forfejlede fortolkninger. Og i hvert øjeblik fortaber den uhåndterlige konstruktion sig i kaos.”


OM FORFATTEREN

Witold Gombrowicz (1904-1969) debuterede i Polen i 1930’erne, og sammen med Bruno Schulz og Stanislaw Ignacy Witkiewicz betragtes han som en af de radikale fornyere af den polske højmodernisme. Eksperimenterne med litteraturens former og genrer, den kreative bearbejdning af de moderne kunstneriske og intellektuelle strømninger: psykoanalyse, eksistentialisme, surrealisme og avantgarde, gjorde de tre ”musketerer” (Gombrowicz’ spøgefulde betegnelse for gruppen) berømte også uden for Polens grænser. Gombrowicz selv var kosmopolit, fra 1939 levede han i eksil i Argentina og senere, i 1960’erne, i Frankrig. Hans romaner blev oversat til mange sprog, og hans skuespil opføres den dag i dag på et stort antal europæiske scener. Kosmos blev hans sidste værk, og lige inden sin død erkendte Gombrowicz selv i et interview, at bogen kan læses som en ”sum” af hele hans forfatterskab:

”For mig er Kosmos sort, først og fremmest sort, en slags oppisket strøm fuld af hvirvler, forhindringer, oversvømmelser, sort vand, hvor tusindvis af affaldsstumper driver forbi, og mennesket står og stirrer på det – stirrer på det og er fanget af det – og forsøger at afkode, forstå, forbinde det til en eller anden helhed… Sorthed, frygt og nat. En nat gennemtrængt af lidenskabelighed, inficeret med kærlighed. Ikke til at vide… Jeg tror, at frygten i Kosmos vil blive afkodet, men ikke lige med det samme.”

Thomas Bernhard: Kælderen. En unddragelse.
Oversat af Søren R. Fauth
Omslag og sats: Katrine Lihn.
Vejl. pris: kr. 199,-

OM BOGEN

I Thomas Bernhards anden selvbiografiske roman Kælderen. En unddragelse (1976), der udspiller sig umiddelbart efter Anden Verdenskrig, indleder han sine læreår med at vende gymnasiet ryggen og gå i den modsatte retning for at begynde i købmandslære. I Salzburgs ghetto, Scherzhauserfeldkvarteret, kommer den unge købmandslærling i livets hårde skole blandt byens ydmygede og sårede. Arbejdet og de mange menneskelige møder, forvandler den introverte dreng til et socialt individ og sender mod slutningen hans stræben i en ny retning; han begynder at tage undervisning i sang.

UDDRAG

“I årevis havde jeg eksisteret i bøger og skrifter og blandt hoveder der ikke var andet end bøger og skrifter, i den indeklemte lugt fra den skimmelagtige og indtørrede historie, stedse som om jeg selv allerede var historie. Nu eksisterede jeg i nutiden, i alle dens lugte og hårdhedsgrader. Jeg havde taget denne beslutning og gjort denne opdagelse. Jeg levede efter i årevis at have været død. De fleste af mine egenskaber, absolutte fortrin ved min karakter, var allerede i løbet af de første dage i kælderen kommet til syne igen, efter at de i årevis havde været begravet og tildækket i opdragelsesmetodernes afskyeligheder, udviklede de sig helt af sig selv i de nye omgivelser der på den ene side var præget af mine kolleger i butikken, på den anden side af kunderne som mennesker eller menneskene som kunder og frem for alt, hvilket jeg med det samme lagde mærke til, i det uhyre nyttige spændingsforhold mellem disse to menneskegrupper hvor jeg udførte mit arbejde, et arbejde som jeg fra det første øjeblik havde haft glæde af.”

PRESSEN SKREV

Det er kombinationen af skånselsløs skarphed i kritikken, brændende eksistentiel alvor og et fabelagtigt intenst og detaljemættet sprog, der gør Thomas Bernhard til en af de mest betydningsfulde skikkelser i moderne europæisk litteratur

–Berlingske.

Thomas Bernhard: Årsagen. En antydning.
Oversat af Søren R. Fauth
Omslag og sats: Katrine Lihn.
Vejl. pris: kr. 199,-

OM BOGEN

I krigens sidste desperate år, oplever Bernhards alter ego som fjortenårig, hvordan hjembyen Salzburg langsomt går i opløsning under de allieredes tæppebombardementer. Den ydre terror har sit indre modstykke på kostskolen, hvor den unge dreng er helt overladt til nazisten Grünkranz’ nåde. Midt i al desperationen opbygges et fællesskab blandt byens hårdt prøvede civilbefolkning. Men med krigens afslutning begraves nazismens rædsler i ruinerne, og fællesskabet erstattes af en gennemgribende fortrængning. På kostskolen afløser en katolsk dagsorden den nazistiske, men det gør faktisk ingen forskel for den unge, kriseramte Bernhard.  

Årsagen er en sønderlemmende kritik af Østrigs forfald til løgnen og fortrængningen, men først og fremmest er den et gribende portræt af et ensomt, fortvivlet og højt begavet ungt menneske, der får sin sensibilitet skærpet af krigens rædsler.  


UDDRAG

”Disse optegnelser må noteres nu og ikke senere, de må noteres i dette øjeblik hvor jeg har mulighed for uden forbehold at hensætte mig i den tilstand jeg befandt mig i dengang i min barndom og ungdom og særligt i lære- og studietiden i Salzburg; jeg må gøre det med den ubestikkelighed og oprigtige skyldighed som er nødvendig for en sådan beskrivelse som antydning af dette sandhedens, virkelighedens og fakticitetens øjeblik dengang”.


Årsagen er den første af i alt fem autobiografiske romaner Thomas Bernhard skrev i perioden 1975-82.