Thomas Bernhard Et barn

Thomas Bernhard: Et barn.
Oversat af Søren R. Fauth
Omslag og sats: Katrine Lihn.
Vejl. pris: kr. 199,-

 

I Thomas Bernhards femte og sidste selvbiografiske roman følger vi ham i hans første syv leveår. Fra hans landflygtige fødsel i Holland, hvor hans alenemor forsørger ham i hans første leveår, til hans liv hos hans bedstefar i Østrig og Tyskland i de efterfølgende år.

 

Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition. Et barn er den sidste af fem selvbiografiske romaner, som udkom i årene 1975-82. De fire første, Årsagen. En antydning (da. 2011), Kælderen. En unddragelse (da. 2012), Åndedrættet. En afgørelse (da. 2013) og Kulden. En isolation (da. 2014) er alle udkommet på Forlaget Sisyfos.

 

Pressen skrev om Årsagen, Kælderen, Åndedrættet og Kulden:

 

”At lytte til Bernhard er at prisgive enhver illusion, man måtte have om verden. At lade en insisterende, idiosynkratisk stemme trænge ind gennem trommehinden og sige tingene, som de er, at sige dem hensynsløst, groft, ubønhørligt, at skrælle de behagelige løgne af for at nærme sig sandheden, hvor infam den end måtte være”

– Weekendavisen

 

”100 tætte siders sortsyn og misantropi forvandles til magi og ren eufori”

– Berlingske

 

”Selvbiografien, med sine i alt fem bind, er et stort centraleuropæisk mesterværk”

– Politiken

 

Når hun så mig, så hun min far, hendes elsker som havde ladt hende i stikken. I mig så hun kun alt for tydeligt ham der havde ødelagt hende, det samme ansigt, ved jeg, for jeg har trods alt engang set et fotografi af min far. Ligheden var forbløffende. Mit ansigt lignede ikke kun min fars, det var det samme ansigt. Den største skuffelse i hendes liv, det største nederlag indtraf i det øjeblik jeg kom til verden. Og skuffelsen kom hende i møde hver dag jeg levede sammen med hende. Selvfølgelig mærkede jeg hendes kærlighed til mig, men samtidig altid også hadet til min far som stod i vejen for min mors kærlighed til mig. På den måde blev min mors kærlighed til mig, barnet født uden for ægteskab, altid undertrykt af hadet mod dette barns far; kærligheden kunne aldrig udfolde sig frit og med den største naturlighed.

Udgivet i Udgivelser